Dahl Engineering leverer sikkerhedsudstyr til Zulu djævleræs.

Til denne sæsons omgang af Zulu djævleræs er samtlige djævleracerbiler blevet udstyret med sæder og sikkerhedsseler fra Dahl Engineering.

 

Djævleræs konceptet består i at nogle kendte danskere skal køre ræs på Nysumbanen ved Hobro og afprøve deres evner bag ratet af en jordbaneracer.

De kendte kører to og to, hvor mændene kører første heat, kvinderne andet heat, og i tredje heat (det såkaldte "Djævleheat", hvor point tæller dobbelt) vælger de selv, hvem der skal køre. Tredje heat byder på alverdens mærkelige trafikale overraskelser, f.eks. campingvogne på bilerne og forhindringer på banen.

Kørerne skal forsøge at styre, skramle og mase sig vej til den store finale, og ofte udsættes biler og kørere for store strabadser. Dahl Engineerings sikkerhedsudstyr sørger for at kørerne sidder sikkert og godt i sædet under strabadserne.

Her poserer Komtesse Camilla af Rosenborg og Radio/TV vært, DJ og musiker Kristian ”Krede” Pedersen for kameraerne inden det går løs.